FFK senior 1 kom ned på jorden mod Vanløse
Vanløse sejren blev grundlagt i en første halvleg, der set med FFK briller, var lige til glemmebogen. 0-4 stod der på måltavlen, da dommeren blæste til halvleg.
Gæsterne satte sig på kampen fra første fløjt og problemer i både pres- og opdækningsspillet hos hjemmeholdet betød, at Vanløse kom meget nemt til deres scoringer. I den modsatte ende af banen var FFK'erne tandløse, så cheftræner Jesper Olsen måtte tale med store bogstaver i pausen.
Det var da også et Frederiksværkmandskab i væsentlig bedre forfatning, der kom ud til anden halvleg. Vanløsespillerne blev presset bedre og FFK'erne begyndte at skabe chancer.
På to af dem lykkedes det den debuterende U19 spiller Aleksandar Lapadatovic at reducere til 2-4 med to flotte scoringer, hvor han trak ind i banen fra sin venstre wing position og afsluttede i det lange hjørne.
Tættere på kom hjemmeholdet dog ikke og en Vanløse scoring mod kampens slutning cementerede den fortjente udesejr.
FFK stillede med denne trup til opgøret:
Mathias Sandvad
Alexander Bülow
Rasmus Løkkegaard
William Holm
Daniel Simonsen
Joakim Konradsen
Carl Løkkegaard
Albert Appel
Magnus Avnsbo
Andreas Gaddrup
Aleksandar Lapadatovic
Christian Konradsen
Asbjörn Joel Prien
Oliver Jensen
FFK's sidste træningskamp, før det går løs i serie 1, finder sted på søndag den 17. marts kl. 16.00 på Frederiksværk Stadions kunsgræsbane, hvor Hillerøds U19 Øst1 mandskab kommer på besøg.