Senior optakt: Frederiksværk Stadion byder velkommen til stor fodbold lørdag

Fodbold skal ses på stadion og lørdag byder Frederiksværk Stadion på en lang række kampe.
De fleste af FFK seniorhold skal i ilden og det begynder kl. 11.00, hvor serie 5-1 mandskabet møder Ølstykke på bane 3.
Ølstykke er et af rækkens tophold, men Tom Jensens mandskab har fået en god start på sæsonen og hentede en flot 4-1 sejr på udebane mod Vejby i seneste runde.
Kl. 13.00 spiller FFK’s førstehold mod et af serie 1’s stærkeste mandskaber, Herstedøster, på opvisningsbanen.
I seneste kamp mod Hørsholm leverede FFK et stort comeback og godt spil, da det blev 4-4 efter Hørsholm føring på 3-0 efter kun 20 minutter og det giver cheftræner William Karstensen tro på et nyt godt resultat: “som nedrykker fra Sjællandsserien er Herstedøster et af rækkens stærkeste hold. De er velorganiserede og stærkt besat på alle positioner. Vi skal være 100 pct. fokuserede, men hvis vi leverer ligeså godt spil, som vi gjorde i den sidste time mod Hørsholm, tror jeg på, vi kan tage sejren.
Karstensen har udtaget denne trup til opgøret: Mathias Sandvad, Alexander Bülow, Jeppe Bryder, Joakim Konradsen, Marc Oxenløwe, Albert Appel,, Christian Konradsen, Magnus Avnsbo, Marius Andersen, Carl Løkkegaard, Filip Leis, Asbjörn Joel Prien, Niclas Westberg og Daniel Simonsen.
Efter serie 1 kampen skulle senior 2, som er inde i en forrygende sejrsstime, have spillet mod Helsinge, men Helsinge har desværre meldt afbud til kampen.
Til gengæld spiller senior 4 kl. 14.00 i serie 5 mod Vejby på bane 3.
Der er således en stor fodboldlørdag i vente på Frederiksværk Stadion og udover seniorkampene kan man også se en masse ungdomsfodbold på stadion.
Kl. 11.00 spiller FFK’s stærke U17 drengehold mod Glostrup i Liga 2 på opvisningsbanen. U17 drengene leverede et flot comeback i seneste kamp mod Brøndby, hvor det blev 5-5 efter Brøndby føringer på både 3-1 og 5-2. Det giver John Rydahls tropper tro på et nyt godt resultat mod Glostrup.
Herudover spiller både U11, U12 og U13 drenge kl. 10.00 og U14 piger kl. 11.30.
FFK byder velkommen til en spændende lørdag på Frederiksværk Stadion, hvor det som sædvanlig vil være muligt at købe mad og drikke i caféen gennem hele dagen.
Så tag venner og familie med til en hyggelig dag på stadion.