Menu

FFK senior optakt: spændende lørdag i vente

image
Jesper Thinghuus
11. april 2025 kl. 23:31
FFK's tre seniorhold skal alle i kamp lørdag, hvor senior 1 møder serie 1 rækkens nr. 2, Gladsaxe-Hero på udebane, mens senior 2 tager til Frederikssund for at møde FIK i serie 4 oprykningsspilet og senior 3 spiller lokalopgør i serie 5 mod Melby-Liseleje.

Frederiksværks serie 1 mandskab er kommet godt og ubesejret fra start i forårssæsonen, hvor det foreløbig er blevet til to sejre og to uafgjorte resultater.

Lørdag kl. 12 venter en vanskelig udekamp, når FFK'erne står overfor rækkens nr. 2 Gladsaxe-Hero på Gladsaxe Stadion. Gladsaxe er en modstander, som i denne sæson har vist stor stabilitet, men cheftræner, William Karstensen, tror på, der ligger 3 points og venter for FFK: "Vi har efterhånden mødt Gladsaxe-Hero en del gange og ved, at de råder over et stærkt mandskab, hvor holdet er stjernen. De er bundsolide og svære at skabe chancer mod, men vi har i sæsonens første kampe været velorganiserede og skabt en del chancer og kan vi fortsætte med det, tror jeg på, vi tager sejren med hjem."

Inden da møder FFK's senior 2 Frederikssund IK på Frederikssund Stadion kl.11 i serie 4 oprykningsspillet. FFK sparkede forårssæsonen i gang i forrige weekend med en skrivebordssejr mod Snekkersten, så en sejr mod FIK vil for alvor give holdet tro på, at sæsonen kan ende med en oprykningsplads.

FFK's senior 3 er det eneste af seniorholdene, der spiller på hjemmebane i weekenden. De står til gengæld overfor et vaskeægte lokalopgør, idet Melby-Liseleje gæster Frederiksværk Stadions kunstgræsbane lørdag kl. 12.00.

Husk, at fodbold skal ses på stadion, så tag familie og venner med under armen og støt FFK's seniorhold i lørdagens spændende kampe.

Luk