Senior 1: 100 kamps jubilæum for Alexander Būlow.

Da FFK’s senior førstehold mødte Vejby på udebane i forrige weekends forårspremiere, var det samtidig Alexander Bülows kamp nr. 100 for FFK’s førstehold.
Det blev markeret inden lørdagens hjemmekamp mod Liria, hvor FFK’s formand, John Rydahl, overrakte Alexander Bülow en særlig FFK jubilæumstrøje.
Alexander er en af klubbens stærkeste forsvarsspillere, som både besidder stor duelstyrke og samtidig er han en teknisk dygtig spiller, som også sagtens kan begå sig på midtbanen. Han har, sin unge alder til trods, efterhånden været en del af Frederiksværks førstehold i mange sæsoner.
Fra FFK’s side skal der lyde et stort til lykke med 100 kamps jubilæet til Alexander. Vi glæder os til at se dig repræsentere klubbens førstehold i mange sæsoner fremover.