Menu

Senior optakt: FFK - Espergærde

image Der venter Magnus Avnsbo og de øvrige FFK'ere en spændende kamp mod Espergærde. Foto: Dorte Meldgaard Hansen
Jesper Thinghuus
14. februar 2025 kl. 01:03
Der venter FFK's senior 1 en svær opgave, når et af Sjællandsseriens stærkeste mandskaber, Espergærde IF, kommer på besøg lørdag eftermiddag i en træningskamp på Frederiksværk Stadions kunstgræsbane.

FFK's bedste seniorhold har indledt forberedelserne til den kommende sæson i serie 1 med en solid sejr mod Hillerøds U 19 hold og et snævert nederlag mod Fremad Valby fra Københavnsserien.

Lørdag eftermiddag møder Frederiksværkspillerne den hidtil sværeste modstander i preseason, når Espergærde IF, som ligger nr. 2 i Sjællandsserien, gæster Frederiksværk Stadion.

Cheftræner William Karstensen ser frem til opgøret med spænding: "Ingen tvivl om, at vi får hænderne fulde på lørdag, for Espergærde er et særdeles stærkt mandskab, som har bygget på gennem de seneste sæsoner, bl.a. med tilgang af en del tidligere FC Helsingør spillere til deres trup. Jeg er spændt på, hvor vi står efter de første ugers gode opstartstræning og det kan lørdagens opgør give os en pejling på."

Der er kick off på Frederiksværk Stadions kunstgræsbane kl. 14.30 og William Karstensen har udtaget denne trup til kampen:

Mathias Sandvad
Daniel Simonsen
Alexander Bülow
Jeppe Bryder
Daniel Jacobsen
Marc Oxenløwe
Magnus Avnsbo
Joakim Konradsen
Marius Andersen
Carl Løkkegaard
Albert Appel
Tobias Jørgensen
Rasmus Løkkegaard
Rasmus Koch
Christian Konradsen
Magnus Holm
William Holm

Husk, at fodbold skal ses på stadion, så tag venner eller familie med og støt Frederiksværk. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer under kampen.

Luk