FFK og Bakery By Jørgensen inviterer til Lagkagestævne 2026
Frederiksværk Fodbold Klub og Bakery By Jørgensen inviterer til Bakery By Jørgensen Lagkagestævne 2026 søndag den 30. august på Frederiksværk Stadion.
Tilmelding via linket her: https://turnering.com/event/1802
Stævnet bliver et helt unikt børnestævne. Vi slår vores oppustelige air pitch-baner op og inviterer piger og drenge til mål, lagkage og en masse sjov.
Det er et breddestævne for følgende årgange:
U6 drenge (årgang 2021): 2 puljer med 5 hold i hver
U7 drenge (årgang 2020): 2 puljer med 5 hold i hver
U8 drenge (årgang 2019): 2 puljer med 5 hold i hver
U9 drenge (årgang 2018): 2 puljer med 5 hold i hver
U10 drenge (årgang 2017): 2 puljer med 5 hold i hver
U7–U9 piger (årgang 2018-2020): 1 pulje med 5 hold
U10–U12 piger (årgang 2015-2017): 1 pulje med 5 hold
For U6 – U9 drenge samt i de to pige-rækker spilles der 3 mod 3 på Air pitch-baner, hvilket sikrer intense kampe med en masse boldberøringer og højt tempo, fordi bolden altid er i spil.
For U10 drenge spilles der efter Horst Wein-principper på Air pitch-baner med fire spillere på hvert hold. Der spilles på fire mål, hvilket giver en masse mål og succesoplevelser for de små spillere.
Der spilles uden målmand i begge formater. Vi spiller efter DBU’s turneringsregler for 3-mands fodbold.
Der er fri indskiftning, og hvert hold må maksimalt have tre indskiftere med.
Hver kamp varer 10 minutter, og hvert hold spiller 4 kampe. Der spilles ikke med resultater.
Der vil være lagkage og medaljer til alle deltagere.
Der er en kampleder til hver bane.
Forældre skal holde afstand til banerne, og trænerne skal lade børnene spille fodbold uden indgriben.
Vi glæder os til at genoplive en klassiker, og vi takker Bakery By Jørgensen for at være med på idéen.
