Snæver sejr til U17
Det skulle slet ikke have været så spændende til sidst, men det blev det alligevel, da FFK's U17-drenge vandt 3-2 over B 1903 på hjemmebane i søndags.
For FFK var foran 3-0 indtil få minutter tilbage af kampen, men så reducerede B1903 på to dødbolde, hvilket bragte sejren i fare.
Heldigvis stod FFK stand, og med tre point befinder man sig på en flot andenplads i Øst 2.
FFK fik en rigtig god start på kampen. Efter 14 minutter bragede Marko Kostic hjemmeholdet i front, og 14 minutter senere fordoblede Frederik Jensen den føring.
Det blev også til 3-0, da Oliver Rydahl kort inde i anden halvleg scorede det mål, som man troede ville begrave B1903.
Hjemmeholdet var i fuld kontrol, og der er masser af gode ting at arbejde videre med.
Lørdag den 27. september skal FFK's U17-drenge igen i aktion, når de klokken 11.45 gæster Taastrup FC, der er på syvendepladsen.