Menu

Sponsorarrangement i FFK med Stig Tøfting

image
27. august 2025 kl. 11:56
Onsdag den 24. september får FFK's sponsorer og samarbejdspartnere en helt særlig oplevelse, når Stig Tøfting besøger klubben og holder foredrag.

FFK er stolte af at invitere sponsorer og samarbejdspartnere til en helt unik oplevelse onsdag den 24. september. Her får vi besøg af Stig Tøfting – tidligere professionel fodboldspiller, landsholdsprofil og i dag en af Danmarks mest markante fodboldstemmer hos Viaplay.

Stig Tøfting har levet et liv og haft en karriere, som kun de færreste kan matche. I sit foredrag tager han os med på sin dybt personlige fodboldrejse og krydrer den med masser af anekdoter, ærlighed og skarpe betragtninger, som kun Stig kan levere dem. Aftenen slutter af med mulighed for spørgsmål, hvor intet emne er for småt eller stort, og “Tøffe” stiller glædeligt op til billeder efterfølgende.

Programmet for dagen kan ses herunder. Hos Vipsen leverer mad, mens Bakery By Jørgensen står for kage. 

Overvejer du at blive sponsor i FFK, så er der masser af muligheder for et skræddersyet sponsorat. Kontakt Jacob Quvang på adm@frederiksvaerkfodboldklub.dk for at høre endnu mere.

Vi glæder os til en suveræn dag i godt selskab.

 

Luk