Menu

Træneren har ordet: En fantastisk sæson hos U8

image
15. december 2025 kl. 09:20

2025 nærmer sig sin afslutning, og i den anledning ser FFK tilbage på et efterår, der for manges vedkommende har været rigtig spændende. 

Det har det også været for vores U8-hold, der har taget store skridt i den rigtige retning, både hvad angår træning og kampe.

Sådan lyder meldingen hos Søren Skov, der er U8-træner i FFK.

- Det har været en stor succes, at vi fik delt U8 og U9 op, for det har givet mange af de uøvede spillere bedre plads til at forbedre sig, siger han og fortsætter:

- Vi har en gruppe 15-20 drenge hver gang til træning, og alle er på og træningsparate. Uanset hvilken slags øvelser man prøver, er der aldrig brok eller pjat og pjank.

- Derudover har vi en gruppe af 6-8 drenge, som spiller i række 1, og de har virkeligt et højt niveau og spiller lige op med og vinder over traditionelt større klubber.

- Alt i alt har det været en fantastisk sæson for både øvede og de uøvede.

U8 er stadig aktive, og de træner indendørs fodbold hver tirsdag kl 16.30 - 17.20 i Enghave Hallen og hver torsdag kl 16.30 - 17.45.

Årets sidste træning er på torsdag, så hvis du har et barn i årgang 2018, der synes, det kunne være sjovt at prøve at spille fodbold i FFK, så kan I nå at prøve det af til en gratis prøvetræning, inden de går på julepause. 

Kontakt træner Søren Skov på 27595879 eller klubchef Jacob Quvang på 42320930 hvis det kunne have interesse.

Luk