Træneren har ordet: Masser af hygge og stor fremgang
2025 er ved at gå på hæld, og derfor ser Frederiksværk Fodbold Klub tilbage på efteråret hos vores mange hold.
Træneren får ordet - i det her tilfælde Lilian Holm Jensen, som er ansvarlig for Fodbold Fitness.
- Det har været en god sæson, hvor vi har fået en del nye spillere, hvilket vi havde brug for. Før sommer var vi tit kun seks spillere, men nu er vi i hvert fald 10-16 spillere til træning hver gang.
- Året har budt på mange sociale arrangementer. I sommer holdt vi EM/VM for damerne, hvor Nadia og Clara - igen igen - åbnede terrassen, grillen og baren.
- Til pinse skal holdet til damernes Champions League-finale i Oslo. Det bliver en tre-dages tur med partyfærge derhen og fly hjem, og igen er det "Nadia-Tours", der står for at arrangere.
- Vi holder pause i december og starter op igen den 12. januar. I pausen er der julehygge afslutning med pizza og pakkeleg, og udover det så starter vi op med en ny fast tradition, nemlig årets julefrokost, siger Lilian.
Der er altid en masse gode hyggelige stunder at se frem til, når man er en del af Fodbold Fitness i FFK.
Vi er altid på jagt efter flere spillere til holdet, så hvis det kunne være noget for dig, så hiv fat i klubchef Jacob Quvang på 42320930 eller mail adm@frederiksvaerkfodboldklub.dk for at høre mere.

